Frakørsel 12 Roskilde S spærres fredag og lørdag formiddag under Dyrskuet

20. maj 2026

På anbefaling af Politiet og Vejdirektoratet afspærres frakørsel 12 Roskilde S i vestgående retning,  fredag d. 29. maj og lørdag d. 30. maj mellem kl. 9.00 og 13.00.

Formålet er at sikre en bedre afvikling af trafikken på Køgevej og fra Roskilde by.
Trafikanter fra Københavns området anbefales i stedet at benytte frakørsel 8 Fløng og følge skiltningen mod Dyrskuepladsen.

Hvis du i stedet vælger toget, så gør vi opmærksom på, at der kører shuttlebusser direkte til Dyrskuepladsen fra Roskilde Station læs mere her.

Sådan kommer du bedst til dyrskuet

Dyrskuet og Politiet vil gerne have dig godt ind på Dyrskuepladsen, og det betyder, at du måske skal køre en lidt anden vej, end du plejer. Undgå altid motorvejskrydset ved Darupvej!  

Sæt IKKE GPS til Darupvej 19, medmindre det er handicapparkeringen, I søger. 

Hold øje med

FRA KØBENHAVN, HILLERØD, HELSINGØR:
Sæt GPS til Poppelgårdsvej, 4000 Roskilde
Følg de gule vejskiltes anvisninger - det er med vilje, at I bliver ledt af motorvejen tidligt.

Undgå at køre igennem Roskilde bycentrum - undgå motorvejskrydset ved Darupvej!

FRA KØGE:
Sæt GPS til Vor Frue Hovedgade, 4000 Roskilde
I møder Politihjemmeværnet i Vor Frue

FRA NÆSTVED, SLAGELSE, HOLBÆK:
Sæt GPS til Gammelgårdsvej, Darup, 4000 Roskilde
I møder Politihjemmeværnet i Darup - de leder jer enten til Darupvej eller mod Kamstrup.


FRA HORNSHERRED OG VESTLIG DEL AF NORDSJÆLLAND:
Kør ned igennem Hornsherred i stedet for A6 - undgå at køre igennem Roskilde bycentrum.
Sæt GPS Gammelgårdsvej, Darup, 4000 Roskilde - I skal ned på Holbækmotorvejen mod KBH, men I bliver ledt af ved frakørsel 14.


Se her hvornår der er flest gæster