Trafikinfo
Som noget nyt samarbejder Roskilde Dyrskue i år med en række myndigheder om at lave nye adgangsveje til de forskellige områder med p-pladser.
Hvis du for eksempel ankommer fra København via Holbækmotorvejen og har kurs mod parkering Syd, så skal du køre af ved frakørsel 8 Fløng og følge de gule skilte med teksten “Roskilde Dyrskue P”, indtil du møder skilte med påskriften ”Roskilde Dyrskue P Syd”. Hvis du oplever kø ved frakørsel 12 Roskilde S, kan du med fordel køre videre til frakørsel 14 Roskilde V.
Vil du derimod benytte parkering Øst, så skal du køre af ved frakørsel 12 Roskilde S og køre mod Vor Frue og følge skiltningen mod ”Roskilde Dyrskue P Øst”.
Kommer du fra Køge Bugt Motorvejen, så skal du køre af ved frakørsel 31a Solrød S og køre mod Vor Frue, til du møder skiltningen mod ”Roskilde Dyrskue P Syd”.
Og kommer du fra Holbæksiden og via Holbækmotorvejen, så skal du køre af ved frakørsel 13 Ringstedvej og følge skiltningen til ”Roskilde Dyrskue P Vest”.
Gode råd til trafikanter
- Slå navigationen fra og kør efter den ønskede parkeringsplads – Øst, Syd eller Vest – ved at følge de gule skilte med teksten ”Roskilde Dyrskue P” - se mere HER
- Kør hjemmefra i god tid, da trafikken i området vil være kraftigt påvirket alle tre dage. Det gælder særligt i formiddagstimerne, hvor der er størst risiko for kø i tidsrummet kl. 10.00-14.00.
- Overvej at medbringe mad, drikke og underholdning til børnene.
- Følg med i trafikmeldinger på Roskilde Dyrskues Facebook-side.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.