Jens Vesterager blandt talerne ved åbningsfrokosten

Når dørene åbnes for den traditionsrige åbningsfrokost efter åbningsceremonien i Ring 1, vil én af talerne være Jens Vesterager, generalsekretær i ADRA Danmark. Med en baggrund som agronom, ph.d., og en opvækst på en vestjysk slægtsgård, bringer han både jordnær erfaring og globalt udsyn med sig til begivenheden. Hans mangeårige arbejde med udvikling og nødhjælp – især inden for landbrug i Afrika – udspringer af et skelsættende volontørophold i Tanzania. Ved frokosten, der samler omkring 130 indbudte gæster og presse, vil Vesterager holde et kort indlæg som en del af programmet, der også byder på tale fra formanden for Landbrug & Fødevarer.