Informationsmøde om transport af dyr

Bliv klogere på transport af dyr, der skal på dyrskue

Onsdag den 27. april 2022 kl. 19.00 er aftenen, hvor du som tidligere eller kommende udstiller på Roskilde Dyrskue kan få afklaret dine spørgsmål omkring transport af dyr.

For mange er den største hurdle for deltagelse på dyrskuet politiets kontrol af dyretransporterne, og der dukker mange uafklaret spørgsmål op.

F.eks. spørgsmålene:

Hvor langt må jeg køre med mine dyr og i hvor mange timer?

Hvornår skal jeg bruge takograf?

Må jeg køre med andres dyr uden at være vognmand?

Hvornår er jeg økonomisk virksomhed? Hvad er grænsen?

Få svar på disse spørgsmål og mange flere, når Roskilde Dyrskue sætter Politiet i stævne til et informationsmøde om politiets kontrol i forbindelse med transport af dyr til dyrskuer.

Mødet afholdes på Fulbyvej 15, 4180 Sorø.

Tilmelding til Helle Lyngfeldt med oplysning om antal deltagere på mail hlb@roskildedyrskue.dk eller 46 74 06 20 SENEST den 22. april 2022

Transport2