Skal dit barn have en sjov og lærerig oplevelse på Roskilde Dyrskue?
Alle børn, der er medlem af en 4H forening, kan deltage i 4Hs børnedyrskue på Roskilde Dyrskue – uanset om de har en kanin, en skildpadde eller et helt andet kæledyr. Det handler om at dele glæden ved dyr og lære mere om pasning og trivsel i fællesskab med andre. Er dit barn endnu ikke medlem af 4H, så læs mere på 4Hs hjemmeside www.4h.dk og find en klub nær jer.
Hvad kan dit barn opleve på Roskilde Dyrskue?
-
Vise sit dyr frem for dyrskuets mange gæster
-
Deltage i sjove konkurrencer og opvisninger
-
Lære om dyrepasning, natur og landbrug
-
Være sammen med andre børn med samme interesse
Bliv dyrepasser på dyrskuet
Har barnet ikke selv et dyr, men drømmer om at passe og lære mere om en ko/kalv, et får/lam, en ged/ kid eller om en kanin?
Så tilbyder 4H fire forskellige dyrskue-dyrepasser-kørekort, hvor barnet under dyrskuet kan komme helt tæt på dyrene og lære, hvordan man passer dem.
Der kan vælges mellem følgende forløb:
Mælkevejen, barnet passer kalve, laver agility og følger mælkens vej fra kløvermark til yndlings is.
Fårehyrden, hvor barnet passer, får og lam, laver agility, arbejder med uld, udstilling, fodring og fåreliv.
Gedestien, hvor barnet passer geder, bygger og hygger på gedelegeplads, laver agility og lærer om gedeliv.
Kaninpasseren, hvor deltagerne passer kaniner, laver kaninhop, udstilling, lærer om fodring og kaninliv.
Under alle 4 forløb vil barnet også komme på besøg og få vejledning hos de avlerforeninger, som udstiller på Roskilde Dyrskue.
Tilmelding
Tilmeld dit barn via 4Hs hjemmeside - der kræves medlemskab.
Har I spørgsmål kan I kontakte 4H på tlf. 30421419 eller mail@4hdyrskue.org.
TILMELD