Danmark har en lang og stolt konditortradition – kartoffelkage, Sarah Bernhardt, fragilité og napoleonshatte er alle danske opfindelser. I alt 21 danske kager er på en særlig EU-liste over unikke madvarer. Bojesen hylder de danske kagetraditioner i Tårnet under Copenhagen Cooking & Food Festival.
Det er Bojesens prisvindende konditor Tor Stubbe, der laver Tårnets nyfortolkninger af de klassiske danske konditorkager. Han er en af landets dygtigste konditorer og fik sidste år en flot 4. plads ved verdensmesterskabet i chokolade.
Kagefesten hos Bojesen starter kl. 14.30, og gæsterne får en smuk tallerken med fem forskellige konditorkager, vand og kaffe eller te. Det koster 225 kr. at være med, og der er begrænsede pladser til dette event.
Bemærk at I har bordet i 1½ time. Bojesen prøver så vidt muligt at seate selskaber ved separate borde.