Besøg mureruddannelsen på Roskilde Dyrskue

Mureruddannelsen er en meget alsidig håndværksuddannelse. Mureren kan være med i det meste af et husbyggeri, fx laver mureren både tag, gulve og vægge. Mureren kan både mure en væg op, pudse den og sætte fliser på den. Mureren kan også støbe et gulv og lægge klinker på. På taget er det mureren der lægger tagstenene og murer skorstenen. På mureruddannelsen arbejder du også med nye bæredygtige materialer.

Det er samtidig en af de ældste faglige uddannelser. Der er bygget med mursten i Danmark i over 1000 år. Det er et fag med stolte traditioner.

 

Videreuddannelse

Som færdigudlært murersvend har man mange muligheder for at bygge videre på sin uddannelse og kompetencer, bl.a. bliver der udviklet flere og flere bæredygtige murermaterialer, som man skal kende til og kunne anvende.

Med et svendebrev har man adgang til uddannelserne byggetekniker, kort- og landmålingstekniker og bygningskonstruktør.

Hvis man har gennemført uddannelsen som EUX-elev, har man adgang til enten ingeniør- eller arkitektuddannelserne afhængig af ens fagkombination.

En gennemført erhvervsuddannelse, med eller uden EUX, giver også ret til at tage gymnasiale suppleringsfag og dermed opfylde adgangsbetingelserne til en række videregående uddannelser.

En murer kan altid finde arbejde over hele verden. For en god murer kan bruges alle steder, og danske murere er respekteret i hele verden. Det er de, fordi danske murere har ry for at gå op i kvalitet, kan tænke selvstændigt og bæredygtigt, samt udføre alle fagets discipliner.

 

Specialisering

Udover grunduddannelsen får du på mureruddannelsen også lov til at specialisere dig. Det kan f.eks. være inden for opmuring, fliser, bæredygtighed eller restaurering.

Uddannelsen tager 3 år og 11 måneder eller 4 år og 5 måneder alt efter, hvornår du starter på uddannelsen. Uddannelsen består af et grundforløb og flere hovedforløb.

 

Grundforløb

Grundforløbet tager 20 eller 40 uger afhængig af, hvornår du har afsluttet folkeskolen.

Hovedforløbene veksler mellem virksomhedsoplæring og skoleophold.

Det er også muligt at kombinere erhvervsuddannelsen med et gymnasialt forløb (EUX).

Du skal kontakte den nærmeste erhvervsskole for at tilmelde dig

 

Vigtige kompetencer i uddannelsen

Murerteknik

Fliseteknik

Fugearbejde

Puds- og overfladebehandling

Tagarbejde

Reparationer, renovering og restaurering

Tegning i Autocad

Bæredygtighed

Arbejdsmiljø og sikkerhed

Podcast om bl.a. mureruddannelsen