Teknologi er landbrugets grønne speeder
Bag de store hjul gemmer sig computere, der luger ukrudt med millimeters præcision og sikrer mad med færre sprøjtemidler. Mertz viser på Roskilde Dyrskue, hvordan teknikken hjælper landmanden og skåner naturen.
Af Finn Bald
De fleste ser store dæk og tungt metal, når mejetærskere og traktorer ruller ind på Roskilde Dyrskue. Men det svarer lidt til at kigge på en computer og kun se skærmen og tastaturet. Det afgørende ligger under overfladen.
Moderne landbrugsmaskiner er fyldt med sensorer, data og præcision. De er en central del af løsningen på et problem, mange danskere forbinder med landbruget: miljøbelastning.
For Christian Holst, administrerende direktør i maskinvirksomheden Johannes Mertz, er pointen enkel: - Uden maskiner kommer der ikke mad på bordet. Landmanden gør arbejdet, men hvis ikke der er noget til at pløje, så og passe afgrøderne, så ender vi med tomme tallerkener, siger han.
Kirurgisk præcision i marken
Bekymringen for sprøjtemidler fylder hos mange forbrugere. Det gør den også hos landmænd. Forskellen er, at de arbejder med at reducere forbruget hver dag.
Moderne maskiner kan kende forskel på afgrøder og ukrudt. Kameraer og GPS styrer arbejdet ned til få centimeter.
- Vi er nede på centimeterniveau i præcisionen. Vi kan flyve med droner og finde de områder, hvor der er et behov. Det indlæses i maskinerne, og så sprøjter man kun der, hvor ukrudtet er, forklarer Christian Holst. Det betyder, at man går fra at behandle hele marken til kun at behandle det, der faktisk har brug for det.
Samtidig vokser interessen ifølge direktøren for helt at undgå kemi. Her tager mekaniske løsninger over.
- Der er kommet større efterspørgsel på radrensere og ukrudtssstrigler. Det er ikke kun de økologiske landbrug længere. Det er også en nødvendighed, fordi der bliver færre midler til rådighed, siger han.
Maskiner med skær eller bløde “gummifingre” kan fjerne ukrudt tæt på planterne uden at skade dem. Det er præcision på millimeterniveau. Kort sagt: stål i stedet for kemi.
Store maskiner med lette fodspor
Det lyder måske stadig som en dårlig idé at køre rundt med tunge maskiner på en mark. Og det var det også engang. I dag er det en helt anden historie. Store dæk med lavt tryk fordeler vægten, så jorden ikke bliver mast. Samtidig måler sensorer, hvor meget jorden har brug for at blive bearbejdet, så man undgår at gøre mere end nødvendigt.
- Det handler rigtig meget om at være en dygtig driftsleder. Man skal ikke bearbejde jorden mere end højst nødvendigt, siger Christian Holst.
Derfor arbejder mange landmænd i dag med metoder, hvor de enten helt undgår at pløje eller kun bearbejder smalle striber i jorden, hvor frøene skal sås. Resten af marken bliver liggende urørt. Det beskytter jordens struktur, holder på fugten og giver bedre vilkår for livet i jorden. Samtidig sparer det både tid og brændstof.
Energi og arbejdsmiljø hænger sammen
Den grønne omstilling stopper ikke ved marken. Den fortsætter i maskinerne. Traktorer fra Mertz kan i dag køre på metan lavet af landmandens egne restprodukter.
- Landmanden kan i princippet lave sin egen tankstation. Men det er en meget stor investering, og infrastrukturen er ikke helt på plads endnu, siger Christian Holst.
Samtidig vinder mindre elmaskiner frem, især omkring staldene. De arbejder næsten lydløst og uden udstødning, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet for menneskene og giver roligere forhold for dyrene. Når maskinerne tager det tunge arbejde, frigør det tid for landmanden og hans medarbejdere. Tid til at holde øje med dyr og drift.
Fremtidens landmand styrer mere end han kører
Om 10-15 år vil landbruget ligne en arbejdsplads, hvor data fylder lige så meget som diesel. Selvkørende enheder vil arbejde i marken, mens landmanden kan overvåge det hele fra en skærm.
Men fuld automatisering er ifølge Christian Holst ikke realistisk.
- Der er meget logistik i landbruget. En maskine kan godt køre selv i marken, men når en mejetærsker skal flyttes fra en mark til en anden, skal skærebordet af, og den skal ud på vejen. Det er ikke noget, den bare gør selv. Det bliver en kombination, siger Christian Holst.
Landbruget er i dag højteknologisk vidensarbejde. Alligevel er det en udvikling, mange i byerne ikke ser. Det skaber en afstand mellem land og by. For hvis man ikke ved, at maskinerne gør det muligt at bruge mindre kemi, beskytte jorden og forbedre arbejdsmiljøet, er det svært at få øje på den udvikling, der faktisk er i gang.
- Det handler om at dyrke smartere og mere effektivt, ikke hårdere. Ved at bruge teknologien som en grøn speeder kan vi producere de fødevarer, vi har brug for, og samtidig passe på miljøet, siger Christian Holst.
Når gæsterne går rundt på Roskilde Dyrskue, er det derfor let at overse maskinerne som “bare udstyr”. I virkeligheden er de blevet en central del af løsningen, hvor præcision, data og mekanik arbejder sammen for at mindske belastningen af naturen og samtidig sikre en stabil fødevareproduktion/
Sådan gør teknologien landbruget grønnere
- Præcision: GPS og sensorer sikrer, at kun de områder, der har behov, bliver behandlet
- Mindre kemi: Mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan i nogle tilfælde helt erstatte sprøjtemidler
- Sund jord: Lavtrykshjul og skånsom bearbejdning beskytter jordens struktur
- Grøn energi: Maskiner kan køre på biogas eller el og reducere CO2-aftryk
- Bedre arbejdsmiljø: Automatisering fjerner tungt arbejde og giver mere tid til endnu bedre dyrevelfærd.
Om Mertz
- Virksomhed: Johs. Mertz A/S
- Grundlagt: 1915
- Lokationer: Dækker området øst for Storebælt med afdelinger i Maribo, Faxe og Slagelse
- Ledelse: Adm. direktør Christian Holst og medejer Gert Klitgaard
- Speciale: Landbrugsmaskiner og præcisionsteknologi
- Fokus: Bæredygtige løsninger, præcisionslandbrug og høj driftssikkerhed
- mertz.dk
