Kastanjegården forener bøffer og bløde værdier
På Kastanjegården i Nordsjælland driver Hans Have et landbrug, hvor akademisk viden møder praktisk naturpleje. Her går dyrevelfærd, avl og direkte kontakt med kunder hånd i hånd med ambitionen om at skabe forståelse for, hvor maden kommer fra.
Af Finn Bald
Når Hans Have kører op ad indkørslen til Kastanjegården i Annisse, skifter han rollen som projektleder i en anlægsgartnervirksomhed ud med livet som fritidslandmand. Her venter hans Hereford kvæg – en race, han har valgt for deres rolige temperament og evne til både at pleje natur og levere kød af høj kvalitet.
Navnet på gården leder tankerne mod et kendt tv-landbrug, og Hans trækker selv på smilebåndet. Sixpencen er fælles, men ellers stopper ligheden. Her er det en nutidig produktion, hvor faglighed fylder mindst lige så meget som tradition. Hans er nemlig både uddannet landmand og skov- og landskabsingeniør.
– Jeg tror, at jeg er en anelse mere bevidst om mine valg end mange andre landmænd. Jeg er nok lidt stædig og vil have, at tingene skal koste det, de bør koste. Jeg regner måske også lidt for meget på tingene i stedet for bare at kaste mig ud i det. Det handler om at gøre det ordentligt, fortæller Hans Have.
Naturens egne entreprenører
Kastanjegården består af ni hektar, som Hans selv ejer. Men i praksis forvalter han 49 hektar gennem forskellige forpagtningsaftaler. Det meste er naturarealer og permanent græs, hvor køerne fungerer som naturplejere for både private og offentlige instanser.
– Mine køer er i naturgenopretningens tjeneste. Det harmonerer godt med racen og min baggrund som skov- og landskabsingeniør. Hereford er en nøgleart, der skaber biodiversitet. De græsser helt anderledes end en maskine og skaber en uhomogen struktur i landskabet, som blomster og bier elsker. De laver samtidig fantastiske fødevarer på arealer, hvor vi mennesker ikke selv kan dyrke mad, forklarer han.
Strategien er klar: Hundyrene og kalvene passer naturen i syv til otte måneder om året. Handyrene bliver hjemme på gården og fodres mere intensivt. Det sikrer færre stalddage og et lavere samlet foderforbrug, hvilket er en vigtig del af en bæredygtig fødevareproduktion.
Kvalitet og respekt i hver kødkasse
Direkte afsætning er en hjørnesten i driften. Kunderne henter selv deres kødkasser på 12 kilo, og det giver Hans mulighed for ansigt-til-ansigt at tale med de mennesker, han producerer mad til. Den gennemsigtighed er afgørende i en tid, hvor mange har stærke holdninger til landbruget.
– Jeg kan faktisk godt lide veganere, fordi de har taget et aktivt valg om, hvad de putter i munden. Det er de færreste danskere, der reelt har truffet et valg. Når folk kommer herud, kan de se dyrene og få historien med. Det giver et tilhørsforhold, som man ikke finder ved supermarkedets køledisk, siger Hans.
Respekten for dyret følger med hele vejen til slagteriet. Han har valgt en meget specifik model for at sikre ro.
– Vi slagter to dyr ad gangen. Køer er flokdyr, og de skal følges ad med nogen, de kender. Jeg har selv været med på slagteriet for at tjekke forholdene. Når jeg kan se, at mine dyr står helt roligt og snuser nysgerrigt rundt, så ved jeg, at missionen er lykkedes. Det er de dage, hvor jeg mister et dyr til sygdom, der rammer mig hårdest. Der føler jeg, at jeg har fejlet som landmand, siger han uden omsvøb.
En opvækst med ansvar og realiteter
På gården er børnene Mads, Katrine og Emilie en naturlig del af hverdagen. De lærer tidligt om sammenhængen mellem liv og død, og der bliver ikke lagt skjul på, hvor maden kommer fra.
– Vi taler tit ved middagsbordet om, hvilket dyr vi spiser. Børnene kender navnene på dyrene, men de ved også, at de skal slagtes. Det giver dem en forståelse for ansvar. De lærer også hurtigt, at hvis man overholder reglerne på en gård, så får man også lov til meget mere. Det giver dem en unik ballast, fortæller Hans.
Selvom Hans Have i dag driver landbruget uden store staldanlæg, drømmer han om at bygge nyt på sigt for at optimere dyrevelfærden og sit eget arbejde yderligere. Det kræver dog den rette økonomi, da sikkerheden for familien kommer først.
Passionen og jagten på den perfekte ko
Mens driften af gården er en seriøs forretning, findes der også en hobbydel i Hans Haves virke: udstilling af avlsdyr. Her er målet at skabe det perfekte dyr, både hvad angår bygning og temperament.
– At være på Roskilde Dyrskue er hobbydelen af min virksomhed. Der er et kæmpe socialt aspekt i det, hvor vi avlere mødes. Der er sportsmanship i at fremvise sine dyr og forhåbentlig vinde. Det kræver, at alt falder i hak – fra fodring og klipning til selve fremvisningen i ringen, fortæller han.
Hans har tidligere opnået de maksimale 24 point og ærespræmie med koen Åland Miranda, hvilket man kan sammenligne med en Michelin-stjerne. Men det vigtigste er stadig glæden ved livet på landet og det fællesskab, som landbruget skaber.
– Mine børn taler faktisk mere om dyrskuet end om, hvor vi skal hen på sommerferie. Det siger alt om, hvad det betyder for os som familie.
Du kan møde Hans Have og hans Herefordkvæg i Kødkvægsstaldene den 29.-31. maj 2026 på Dyrskuepladsen
Specialisten på Kastanjegården
- Navn: Hans Have (38 år), gift med Anne Mette (tandlæge).
- Baggrund: Uddannet landmand samt skov- og landskabsingeniør.
- Job: Arbejder som projektleder i en anlægsgartnervirksomhed ved siden af landbruget.
- Bedriften: Ejer 9 ha og driver i alt 49 ha gennem forpagtning af naturarealer.
- Besætning: Ca. 40 Hereford-kreaturer med fokus på avl og naturpleje.
- Salg: Kødkasser (12 kg) sælges direkte via Facebook ("Kastanjegårdens Landbrug").
- Slagtning: Sker lokalt med to dyr ad gangen for at minimere stress.
- Familie: Børnene Mads (9), Katrine (5) og Emilie (2).
