Bruger køer føntørrer? (1)

Kvinder er kendt for at bruge lang tid på badeværelset, inden de skal ud ad døren, men efter at have deltaget i to klargøringskurser for kvæg har jeg fået et helt andet indtryk af tiden ”foran spejlet”.

På besøg hos Mikkel og Rasmus

I starten af foråret var der klargøringskursus hos Mikkel Christiansen og hans familie på Tuse Næs. Mikkel og familien har været udstillere på Roskilde Dyrskue igennem mange år. De avler Hereford kvæg, der er en kødkvægsrace.

En lille måneds tid senere var det tid til endnu et klargøringskursus – denne gang hos Rasmus Bülow i Store Merløse, hvor vi besøgte hans store besætning af malkekvæg. Rasmus’ køer er af racen Holstein.

Udvælgelsen af dyr starter om vinteren

Vi starter historien hos Mikkel, døtrene og Heine Slyk Søe (Mikkels samarbejdspartner og dommer). Vinteren bruger Mikkel og Heine blandt andet på at udse sig de kvæg, der måske skal med på dyrskue.

Mikkel og Heine kigger først og fremmest på ungdyrenes udvikling og proportioner, men de kigger også efter deres sind. Det er nemlig vigtigt, at de dyr der skal udstilles, har et godt og roligt temperament.

I foråret lægger køerne vinterfrakken

De udvalgte dyr klippes allerede tidligt på foråret, når de kan undvære vinterfrakken. Mikkel tager lidt rigeligt med dyr ud til klipning, for det er ikke sikkert, at alle dyr to måneder senere, egner sig til dyrskuet alligevel, og så er det godt at have lidt at vælge imellem, når tilmeldingen til skuet nærmer sig.

De dyr, der er udtaget til skuet, trænes, så de lærer at blive mønstret og klargjort til skuet. For udstillerne er det vigtigt, at dyrene kan bevare roen, når de håndteres, da det giver den bedste dyrskueoplevelse for både dyr, udstillere og gæster.

I frisørsalonen

Og så kommer vi tilbage til tiden ’foran spejlet’. I den sidste uge op til dyrskuet går det løs – her bliver de udvalgte dyr klippet og ikke bare klippet. De bliver klippet, så ’frisuren’ får de bedste sider frem på dyret og måske kan en ’dygtig frisør’ også dække lidt over et par småskavanker.

Der var over 50 deltagere til klargøringskurset hos Mikkel, og heriblandt var der mange nye udstillere. Derfor startede vi med at kigge i den store trækasse, som Heine havde fyldt med hårprodukter til dyrene samlet sammen gennem lang tid, og der blev talt om pelspleje og klargøringsprodukter i en rum tid.

Heine fortalte blandt andet, at inden dyrene ankommer til dyrskuet, er de vasket 2-3 gange hjemmefra, og så får de lige den sidste vasketur og smukkesering igen, når de er ankommet.

Klargøringen af dyrene bestemmes af racerne

Der var også en snak omkring traditionerne for de enkelte racer. På Hereford studser nogle udstillere spidsen på halen, og nogen klipper det røde hår på halen lidt op, så de hvide halehår står tydeligere frem.

Til gengæld er der ikke snak meget snak om klipning, når det kommer til Skotsk Højlandskvæg. De bliver ikke klippet med trimmeren, da deres krøller og lange pels er deres særlige kendetegn.

Malkekvæget klippes også, når de skal på skue, og hos Rasmus blev der givet mange gode råd om, hvordan en klipning foretages, så det er bedst for koen, og resultatet bliver bedst muligt.

Hos Rasmus fik deltagerne selv mulighed for at prøve kræfter med klipningen. Og det gjaldt også udstillernes børn, der selv fik lov at klippe en lille brun kalv.

Hos malkekvæget er der en del børn, som selv begynder at mønstre kalve i en tidlig alder. Den yngste, der selv har en kalv med på dette års dyrskue, er Marie-Louise Fredslunds treårige datter Elinor-Cecillie, men mon ikke hun er godt hjulpet af mor, der sidder i malkekvægsudvalget.

Fællesskab og god avl

Hos både Mikkel og Rasmus var interessen for at udstille stor blandt deltagerne, og det var tydeligt at fornemme fællesskabet og passionen for at avle smukke, stærke og højtydende dyr, som kan præsenteres på det årlige dyrskue.

Og så mangler vi svaret på spørgsmålet ”Bruger køer føntørrer?”

Da jeg startede i mit nye job som direktør for dyrskuet blev jeg præsenteret for et problem med eltavlerne på kvægstaldene. Sikringerne gik, og der var ikke strøm nok.

Jeg spurgte tilsyneladende meget dumt, hvad al den strøm dog bliver brugt til i kvægstaldene – det kunne da ikke være lyset. Men her blev jeg hurtigt gjort klogere, for det er køernes vaskepladser med højtryksrensere og føntørrer, og der fik vi svaret!

Ja! Køer bruger føntørrer.

2 (1)
A

Vi tager lige et spørgsmål mere – kender du forskellen på malkekvæg og kødkvæg?

Malkekoen er en rigtig fitness-ko.

Hun er meget slank og elegant, og hun bruger sin energi på at lave mælk.

Malkekoen har store synlige blodårer på yveret. For hver liter mælk, koen producerer, strømmer 400 liter blod gennem yveret.

Kødkvæg er derimod nogle rigtige bodybuildere.

Kødkvæget bruger nemlig deres energi på at udvikle store muskler.

Hos kødkvæg bedømmes muskulaturen, og mange kødkvæg på dyrskuet har det, der kaldes dobbeltmuskulatur.

På besøg i stalden

Hvis vi kigger i malkekvægsstalden hos Rasmus, så går de mange smukke dyr rundt og hygger sig. De går frit i stalden hele vinteren, indtil de kan lukkes ud på græsset i foråret. De kan lægge sig i båsene eller stå i kø til malkerobotten, der overvåges fra kontoret igennem et vindue, der vender ud mod malkerobotten.

Hos Mikkel går dyrene i løsdrift på dybstrøelse i store haller med åben side, så de får de optimale kår.