Støvbinding af grusveje i maskinudstillingen

Støv fra grusveje vil ikke genere maskinudstillere.

Når man som udstiller har klargjort sin stand til fremvisning, kan man på en ellers skøn sommerdag ærgre sig over, at støvet snart skal lægge sig som et gråt tæppe henover de nypolerede maskiner. Men ikke på Roskilde Dyrskue! Der er i år indgået en aftale med GC Rieber om at sprede magnesiumklorid på grusvejene, som sørger for at støvgenerne bliver holdt på et absolut minimum.