Nordiske Mesterskaber i STIHL Timbersports

Der er i den grad lagt op til action, muskelbundter og spændende konkurrencer, når der skrues op for de Nordiske Mesterskaber i STIHL Timbersports på Roskilde Dyrskue den 8. - 10. juni.

STIHL Timbersports er sporten, hvor fårene skilles fra bukkene. Det er her de ægte skovhuggere konkurrerer på balance, talent og muskler, og hvor spændingen stiger for hvert øksehug der tages.
Ingen anden sport byder på muligheden for at opleve en person håndtere en motorsav med mere end 60 HK og en kædehastighed på op imod de 250 km/t. Heller ingen anden sport kræver at atleten hugger trin ind i en træstamme, for at komme op på toppen, og hugge den af med sin fint slebne økse. Det er med andre ord en sport for de få - og en oplevelse at se!
De Nordiske Mesterskaber på Roskilde Dyrskue er konkurrencer for både Rookies (unge udøvere), nationale holdkonkurrencer, såvel som individuelle konkurrencer hvor der i den grad bliver kamp til stregen.
Du finder den store Timbersports-scene lige midt mellem Træktortrækket og Maskinringen.