Glædelig jul og godt nytår

Julehilsen 2020


Vi afsluttede vores julehilsen sidste år med fortæller jer, at vi glædede os til sommerens komme og en storslået dyrskuefejring, uden at have den mindste ide om, at alt ville være anderledes blot fire måneder senere. Beskeden i april om aflysningen af dyrskue 2020 var noget af en mavepuster efter vores jubilæumsfejring og publikumsrekord i 2019.

Årets julehilsen bliver derfor ikke med den sædvanlige fortælling om, hvordan Roskilde Dyrskue løb af stablen. Vores mange gode relationer til udstillere, samarbejdspartnere og frivillige har været i corona-stilstand og ikke én eneste gæst har vi hilst på denne sommer.

Vi håber og tror på, at der bliver dyrskue igen i 2021 og vi vil gøre alt for, i dialog med politikere og myndigheder, at vi er tilbage med et forsvarligt og festligt Roskilde Dyrskue næste år.

Glædelig jul og godt nytår fra alle os til alle jer.