Maskinudstillingen 2016 er nu udsolgt

Standene på Roskilde Dyrskues 50.000 m2 store Maskinudstilling er nu udsolgt

2015 blev Roskilde Dyrskue besøgt af 94.000 gæster. Ikke alle gæster køber ind i Maskinudstillingen -  men sælges, det gør der: ”Der kommer mange købestærke landmænd og deltidslandmænd og vi solgte fint på årets Roskilde Dyrskue.  Vi solgte også til nye kunder, men ellers er vi på Roskilde Dyrskue for at pleje vores sjællandske kunder. Og efterfølgende kan vi mærke det på salget herhjemme”, fortæller sælger Morten Lübeck, der har været udstiller på Maskinudstillingen siden 1986. I år med et nyt firma, sønnens; Jens Lübeck Agro, der er placeret i Jylland.

Der ligger også mange timer forud for deltagelsen på Maskinudstillingen, men timerne betaler sig ind igen: ” Vi bruger jo næsten en lille uge på Roskilde Dyrskue og det er blevet lidt af en livsstil at være med. Men udbyttet står klart mål med indsatsen.  Derfor er vi da også med i 2016 igen”, fortæller Morten.